- Nyheder
Le Klint Angels
Vi introducerer nu de fineste Le Klint Angels som en del af vores Love & Light Project. Det betyder, at når du køber en engel, støtter du samtidig et velgørende formål.
Næstekærlighed og hygge
Le Klints Angels er skabt som symboler på nogle af julens nære værdier som godhed, kærlighed og medmenneskelighed. Når englen oplyser rummet, skal den på smukkeste vis minde os om, at vi skal huske at hjælpe hinanden, passe på hinanden og omfavne hinanden i den mørke efterårs- og vintertid. På den måde skal Le Klints Angels være med til at skabe rum for eftertænksomhed i vores ellers travle hverdag. Samtidig skaber den lysende engel en varm atmosfære og udgør en smuk dekoration i hjemmet.
Uriel og Gabriel
Det er designer Tine Mouritsen, som har slået stregerne til Angels. Tines inspirationskilde til designet kommer fra hendes store kærlighed til julen. Derudover er Angels en hyldest til hendes forældre, som begge er gået bort. Derfor er der også to udgaver af Englen: en feminin engel (Uriel) og en maskulin engel (Gabriel).
Enkelt og stilrent design
Med Angels har Tine Mouritsen ønsket at holde fast i de gamle foldeteknikker i et stramt og enkelt design. De er fremstillet i samme kvalitetsmateriale og efter de samme principper som de verdenskendte håndfoldede lampeskærme. Alle modeller er i hvid lampefolie/lys eg inkl. ophæng og lyskilde.